Nuværende pris
0.0248 €/kWh
12:30 - 12:45
Minimumspris
0.0059 €/kWh
05:15 - 05:30
Gennemsnitlig pris
0.0384 €/kWh
00:00 - 24:00
Maksimal pris
0.0902 €/kWh
18:30 - 18:45

Priser på elektricitet - Belgien

Denne tabel/diagram viser EPEX spotpriserne for budområdet Belgien i Day-Ahead markedet, med lokal tid (Europe/Brussels)
Periode €/kWh
00:00 - 00:15 0.0396
00:15 - 00:30 0.0397
00:30 - 00:45 0.0290
00:45 - 01:00 0.0224
01:00 - 01:15 0.0314
01:15 - 01:30 0.0250
01:30 - 01:45 0.0197
01:45 - 02:00 0.0120
02:00 - 02:15 0.0187
02:15 - 02:30 0.0132
02:30 - 02:45 0.0169
02:45 - 03:00 0.0135
03:00 - 03:15 0.0135
03:15 - 03:30 0.0113
03:30 - 03:45 0.0110
03:45 - 04:00 0.0083
04:00 - 04:15 0.0133
04:15 - 04:30 0.0089
04:30 - 04:45 0.0080
04:45 - 05:00 0.0091
05:00 - 05:15 0.0070
05:15 - 05:30 0.0059
05:30 - 05:45 0.0063
05:45 - 06:00 0.0068
06:00 - 06:15 0.0108
06:15 - 06:30 0.0082
06:30 - 06:45 0.0086
06:45 - 07:00 0.0078
07:00 - 07:15 0.0105
07:15 - 07:30 0.0100
07:30 - 07:45 0.0146
07:45 - 08:00 0.0190
08:00 - 08:15 0.0263
08:15 - 08:30 0.0235
08:30 - 08:45 0.0173
08:45 - 09:00 0.0144
09:00 - 09:15 0.0389
09:15 - 09:30 0.0261
09:30 - 09:45 0.0198
09:45 - 10:00 0.0132
10:00 - 10:15 0.0237
10:15 - 10:30 0.0181
10:30 - 10:45 0.0164
10:45 - 11:00 0.0150
11:00 - 11:15 0.0150
11:15 - 11:30 0.0151
11:30 - 11:45 0.0150
11:45 - 12:00 0.0180
12:00 - 12:15 0.0149
12:15 - 12:30 0.0180
12:30 - 12:45 0.0248
12:45 - 13:00 0.0264
13:00 - 13:15 0.0203
13:15 - 13:30 0.0213
13:30 - 13:45 0.0257
13:45 - 14:00 0.0265
14:00 - 14:15 0.0362
14:15 - 14:30 0.0452
14:30 - 14:45 0.0466
14:45 - 15:00 0.0482
15:00 - 15:15 0.0284
15:15 - 15:30 0.0327
15:30 - 15:45 0.0365
15:45 - 16:00 0.0444
16:00 - 16:15 0.0400
16:15 - 16:30 0.0650
16:30 - 16:45 0.0734
16:45 - 17:00 0.0774
17:00 - 17:15 0.0706
17:15 - 17:30 0.0782
17:30 - 17:45 0.0855
17:45 - 18:00 0.0863
18:00 - 18:15 0.0850
18:15 - 18:30 0.0882
18:30 - 18:45 0.0902
18:45 - 19:00 0.0861
19:00 - 19:15 0.0855
19:15 - 19:30 0.0884
19:30 - 19:45 0.0831
19:45 - 20:00 0.0763
20:00 - 20:15 0.0791
20:15 - 20:30 0.0810
20:30 - 20:45 0.0721
20:45 - 21:00 0.0629
21:00 - 21:15 0.0728
21:15 - 21:30 0.0712
21:30 - 21:45 0.0667
21:45 - 22:00 0.0638
22:00 - 22:15 0.0700
22:15 - 22:30 0.0726
22:30 - 22:45 0.0790
22:45 - 23:00 0.0702
23:00 - 23:15 0.0771
23:15 - 23:30 0.0700
23:30 - 23:45 0.0685
23:45 - 00:00 0.0618


Belgiens udviklende energimarked (2023–2025)

Belgiens energilandskab gennemgår nogle af de mest markante ændringer i årtier. Atomreaktorer, som længe har været landets primære energikilde, bliver gradvist udfaset eller forlænget under nye aftaler. Imens vokser vind- og solenergi i et hidtil uset tempo, og nye måder at fastsætte elpriser på er blevet introduceret for at hjælpe forbrugerne med at spare penge og støtte et mere fleksibelt og grønnere elnet. Nedenfor udforsker vi de vigtigste udviklinger, der former det belgiske elmarked fra 2023 til 2025.


1. Ryggraden: Atomkraft, gas og stigende import

  • Atomkraft
    Atomkraft har historisk stået for omkring 40 % af Belgiens elektricitet. Selvom nogle reaktorer er planlagt til at lukke i de kommende år, har enkelte fået forlængede driftstilladelser for at udfylde forsyningshullerne. I 2023 faldt atomkraftproduktionen en smule, men dækkede stadig en stor del af landets elbehov.
  • Gasfyrede anlæg
    Naturgas indtager andenpladsen, selvom produktionen er faldet fra 2023 til 2024, delvist fordi Belgien har kunnet importere billigere elektricitet fra nabolande. Efterhånden som atomkapacitet afvikles, forventes nye gasanlæg at tage over – i hvert fald indtil vedvarende kapacitet udvides yderligere.
  • Højt importniveau
    Importen fra Frankrig, Holland, Storbritannien og Tyskland er steget markant for nylig. Denne grænseoverskridende handel er afgørende for at opfylde Belgiens elbehov og håndtere prisudsving. Importafhængigheden forventes at fortsætte, efterhånden som udbygningen af vedvarende energi accelererer og tilgængeligheden af atomkraft ændres.

2. Vedvarende energi i vækst

  • Vind- og solboom
    Vedvarende energi – især vind og sol – udgør en stadigt større andel af Belgiens elforsyning. I 2023 stod vind og sol for cirka en tredjedel af elproduktionen, et markant spring fra det foregående årti. Havvind i Nordsøen er en særlig succeshistorie, hvor Belgien nu er blandt Europas førende inden for offshore-kapacitet.
  • Politisk støtte
    Regionale og føderale myndigheder har introduceret en række støtteordninger – grønne certifikater, investeringsstøtte og forbedringer af infrastrukturen – for at fremme vedvarende energi. Solcelleanlæg er eksploderet i antal, drevet af faldende priser og fordelagtig politik. Landvind vokser også, selvom lokal tilladelsesproces og arealmangel kan bremse udviklingen.
  • Fremtidige mål
    Planerne inkluderer endnu flere havvindmølleparker, fortsat vækst i landvind og markante stigninger i solkapacitet. I 2025 vil vedvarende energi udgøre en stadig større del af elproduktionen, men det vil kræve yderligere opgraderinger af elnettet for at håndtere den ujævne vind- og solproduktion.

3. Sådan dannes elpriserne

Belgiske elpriser for slutkunder er typisk opdelt i tre kategorier:

  1. Energikomponent
    Dette er den engrosbaserede pris for selve elektriciteten plus leverandørens fortjeneste. Den udgør cirka 40 % af en gennemsnitlig husholdningsregning. Forbrugerne kan sammenligne priser og ofte spare penge ved at skifte leverandør.

  2. Netafgifter
    Cirka en fjerdedel af regningen dækker omkostningerne ved at transportere elektricitet gennem højspændings- (transmissions) og lavspændingsnettet (distribution). Disse tariffer er regulerede og varierer en smule afhængigt af region (Flandern, Vallonien og Bruxelles). Bemærk, at Flandern i 2023 indførte kapacitetsbaserede netgebyrer, som delvist beregnes ud fra spidsbelastning i stedet for det samlede forbrug.

  3. Skatter og afgifter
    Statens skatter og tillæg udgør ofte op til 30 % af den endelige regning. Momsen på el er fortsat på 6 % (nedsat fra 21 %) som en del af en hjælpeforanstaltning under energikriserne. Andre afgifter finansierer programmer såsom støtte til vedvarende energi, sociale tariffer og andre offentlige forpligtelser.

Da to af de tre vigtigste omkostningskomponenter (netafgifter og skatter) er regulerede eller faste, vil udsving på engrosmarkedet – selvom de er betydelige – ikke nødvendigvis føre til store ændringer i din månedlige regning.


4. Dynamiske tariffer: En ny måde at spare på

  • Hvad er dynamiske tariffer?
    Dynamiske eltariffer kobler den pris, du betaler, til engrospriserne time for time. Med en digital (smart) måler registreres dit forbrug time for time, og energipriserne ændrer sig i realtid. Hvis vind og sol er rigeligt tilgængeligt midt på dagen, og engrospriserne falder, kan du drage fordel af det ved at bruge apparater eller oplade en elbil i disse timer.
  • Hvorfor nu?
    EU's Clean Energy Package opfordrer medlemslandene til at tilbyde mindst én dynamisk tarif til alle forbrugere med en smart måler. Belgien har efterlevet dette, og i Flandern – hvor udrulningen af smartmålere går hurtigst – findes der allerede mange sådanne planer.
  • Hvem drager fordel?
    Husstande, der kan flytte forbrugstunge opgaver (som tøjvask, opvask eller opladning af elbiler) til tidspunkter med lav efterspørgsel, kan spare betydeligt. Virksomheder med energitunge processer, som kan tilpasses efter tid, kan også drage fordel. Dog kan husstande, der bruger mest strøm i aftenens spidsbelastning, opleve færre fordele – eller endda højere regninger, hvis de ikke tilpasser forbruget.

5. Top-eludbydere med dynamiske tariffer

Flere store og mindre leverandører tilbyder nu dynamiske planer til belgiske forbrugere:

  • Engie Electrabel
    Den største leverandør i Belgien. Engie var blandt de første til at tilbyde en dynamisk plan med timepriser og en app, der hjælper dig med at planlægge dit forbrug i lavprisperioder.

  • EDF Luminus
    EDF Luminus tilbyder en dynamisk kontrakt bundet til engrosmarkedet. Deres etårige kontrakter leveres med 100 % vedvarende energi og realtidspriser for kunder med smart måler.

  • Eneco
    Enecos “Zon & Wind Dynamisch”-kontrakt er kendt for sin 100 % grønne energiforsyning. Kunderne kan følge prisprognoser dagligt og tilpasse forbrugsvaner for at udnytte lave priser.

  • Mega
    En hurtigt voksende uafhængig leverandør, der tilbyder enkle og konkurrencedygtige priser – nu også med en dynamisk mulighed. Mega fokuserer på enkelhed og prisbevidsthed og tiltaler husholdninger, der ønsker at spare penge.

  • Andre (Bolt, Octa+, m.fl.)
    Flere mindre udbydere er trådt ind på markedet for dynamiske priser. Mange profilerer sig med særlige fordele såsom ultra-grøn energi, fællesskabsbaseret energideling eller avancerede apps.


Vejen frem

Frem mod 2025 vil det belgiske energimarked fortsat bevæge sig mod mere vedvarende energi og i stigende grad basere sig på grænseoverskridende elhandel. Fleksible og dynamiske tariffer – tidligere et nicheprodukt – bliver gradvist mainstream, støttet af politiske ændringer og ny teknologi (som digitale målere og smart home-enheder).

For forbrugerne bliver det afgørende at forstå, hvordan priserne fungerer – og hvordan og hvornår de kan tilpasse deres forbrug – for at maksimere besparelserne. Imens investerer de belgiske netoperatører i systemer, der kan håndtere større mængder vind og sol, og sikrer, at overgangen forløber effektivt og sikkert.

Alt i alt lover overgangen til ren energi, kombineret med nye forbrugerfokuserede prismodeller, at forandre Belgiens elsektor i de kommende år. Uanset om du er privatkunde eller virksomhed, kan det give store fordele – for din økonomi og for klimaet – at holde sig opdateret.


Interesseret i at skifte til en dynamisk tarif?

  1. Tjek om du har en smart måler (obligatorisk for timebaserede planer).
  2. Sammenlign leverandører online. Mange har detaljerede beskrivelser af deres dynamiske tilbud.
  3. Se på dine forbrugsmønstre. Hvis du kan flytte forbrug til lavbelastningstider, kan du opnå betydelige besparelser.

Belgiens energifremtid er stadig i bevægelse. Men én ting er sikkert: efterhånden som vedvarende energi og dynamisk prissætning vinder frem, vil forbrugerne få flere valgmuligheder – og mere magt – end nogensinde før.